Tyske Sauerburger fremstiller bl.a. specielle skovle til blokskæring af ensilage og strøskovle i meget høj kvalitet. Begge redskabstyper kendetegnes ved robust kvalitet, lang levetid og høj brugsværdi – alt sammen faktorer, der er med til at gøre købet til en god investering.
Sauerburger fremstiller mange modeller og størrelser – ring til os, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning til din bedrift.
Blokskærer-skovlene fra Sauerburger er fremstillet af højstyrkestål med skær i både bund og overfald, så de skærer ubesværet gennem både græs- og majsensilage uanset ensilagekvaliteten. Når du skærer blokke ud af din ensilagestak med Sauerburger-skovlene, opnår du både et rent snit, der minimerer risikoen for, at der går varme i stakken, og optimal renlighed på ensilagepladsen.
Sauerberger EG strøskovle udstrør løsvarer som sand, strå op til 15 cm, fiberstrø og savsmul ved hjælp af et gummibånd i bunden af skovlene/beholderne. De kan leveres med forskellige monteringsbeslag til minilæssere eller 3-punktsophæng og fås med beholdere fra 0,8 til 1,8 m³.
Strømaskinerne er selvlæssende og er udstyret med indstillelige klapper i bunden af beholderen og med et gummi transportbånd, som drives hydraulisk. I beholderen er der monteret en roterende aksel med fingre, som sørger for, at materialet falder ned på gummibåndet uden risiko for, at der bygges bro.