Emily rotorskovlen består af en skovl med en påbygget rotorfræser, der sidder monteret i to forholdsvis lange arme. Det giver en stor åbning, når der f.eks. læsses halm og mulighed for en stor arbejdshøjde, når der fræses majsensilage. Rotoren roterer bagud, så strå, løsvarer, ensilage osv. havner præcist i skovlen og foderspildet minimeres. Den store åbning er også en fordel under aflæsning.
Den helt store fordel ved den nye Emily rotorskovl er naturligvis, at man kan anvende den til alle de fodermidler, der skal læsses i fuldfoderblanderen. Samtidigt skaber rotorfræseren et rent snit i ensilagestakken, så risikoen for varmedannelse mindskes og endeligt vil blandetiden i fuldfoderblanderne ofte kunne reduceres, for ensilage og strå er delvist bearbejdet under læsning.
Emily rotorskovlen leveres i forskellige modeller fra 1,3 til 2,5 m. arbejdsbredde og rotorer med diametre fra 393 til 467 mm. Den største model rummer imponerende 2,9 m³ i skovlen. De alsidige rotorskovle kan monteres på store minilæssere, skid steer læssere, teleskoplæssere og frontlæssere, blot man vælger det rigtige fæste.

Bredde (m) | Type | Volumen (m³) | Vægt (kg) |
1,30 | 1 | 0,70 | 400 |
1,50 | 1 | 0,81 | 450 |
1,70 | 1 | 0,92 | 495 |
1,90 | 1 | 1,03 | 520 |
2,10 | 1 | 1,13 | 540 |
2,10 | 2 | 1,65 | 855 |
2,10 | 3 | 2,40 | 1030 |
2,30 | 1 | 1,24 | 590 |
2,30 | 2 | 1,80 | 900 |
2,30 | 3 | 2,65 | 1140 |
2,50 | 1 | 1,35 | 620 |
2,50 | 2 | 2,00 | 955 |
2,50 | 3 | 2,90 | 1250 |